Hvorfor er stationcaren børnefamiliernes favorit?

Stationcars er lig med plads, plads og mere plads – og er der noget, som børnefamilier med fart over feltet har brug for, så er det dét. Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange familier i ind- og udland sværger til de klassiske stationcars.

Men rummelighed er langtfra det eneste, du får, når du vælger en stationcar. Læs med her, hvis du ønsker at blive klogere på den populære biltype og dens mange fordele og egenskaber.

 

Hvad kendetegner en stationcar?

En klassisk stationcar er udstyret med fem sæder, og grundet den generøse plads i kabinen kan hele familien strække benene og nyde godt af masser af komfort, når de er på farten. Biltypen er kendetegnet af et lavt tyngdepunkt, hvilket gør, at den ligger særdeles godt på vejen og laver rolige og behagelige sving, når du drejer. Dette, kombineret med den kraftfulde motor, gør den yderst behagelig at være både bilist og passager i. Sidst, men ikke mindst, udmærker biltypen sig både, hvad angår sikkerhed og brændstoføkonomi, så du og hele familien kan køre afsted med ro i sindet.

 

Derfor bør du holde et vågent øje med Volvo, hvis du elsker stationcars

Er du allerede fast besluttet på, at din næste familiebil skal være en stationcar, så kan du med fordel holde øje med det svenske bilmærke Volvo. For mange mennesker er Volvo nærmest lig med stationcars. De har gennem årene produceret nogle af de mest ikoniske modeller på markedet – modeller som er kendt og elsket verden over for deres rummelighed og sublime køreegenskaber.

Nogle af de mest populære modeller er Volvo V60 og Volvo V90, som begge er kendt for deres komfortable køreoplevelse, flotte, sportslige design og høje sikkerhed. Særligt sidstnævnte er værd at dvæle ved, da du med begge modeller får noget af det nyeste sikkerhedsudstyr på markedet som en del af standardpakken.

 

Volvo til den sikkerhedsbevidste familie

De to biler er udstyret med noget af det nyeste sikkerhedsteknologi på markedet, som er skabt til at forebygge ulykker og hjælpe føreren af bilen under kørslen. Systemet kan blandt andet identificere og advare bilisten om fodgængere, cyklister og store dyr forud – og aktiverer automatisk en opbremsning, hvis det skulle blive nødvendigt, så kollision undgås eller mildnes. Med denne intelligente løsning er der tale om et væsentlig spring inden for sikkerhed, og systemet kan have en afgørende betydning for dig og hele familien, hvis uheldet en dag skulle være ude.